
Trucker Terminal System
- et adgangs kontrol system

Konklusion
Udarbejdet af: Gruppe 7 (I2)
Medlemmer: Alex Hede 01065
Jeppe
Hasager 01048
Jesper
Johansen 02877
Søren
S Munk 02847
Vejleder: Michael E. Kristensen
Det er lykkes, at udvikle et system der lever op til de krav, der er stillet i oplægget til projektet, samt de krav vi har udarbejdet i vores kravspecifikation. Dog har det vist sig, at vi har måttet ændre på nogle få af kravene, da de ikke har været entydig formuleret eller ikke kunne realiseres. Eksempelvis gik vi ud fra at det var muligt at skrive mere end ét punktum i det numeriske display. Vi skulle i stedet for have skrevet ”Det skal være muligt at se når der er indtastet en pinkode”.
Tidsplanen der er indsat i kravspecifikationen, er den oprindelige tidsplan, der blev udarbejdet ved projektstart. Vi måtte dog tidligt indse at planen var for optimistisk. Vi burde have brugt mere tid på at analysere omfanget af de enkelte afsnit i projektet, hvorved vi kunne have dannet et mere realistisk skøn over forløbet. Nedenfor ses den reelle tidsplan, hvoraf det ses at der blev brugt forholdsvis meget tid på kravspecifikationen, i forhold til integration og test.
Diagram 1 Reel
tidsforbrug
Da det viste sig at projektet var mere komplekst end først antaget, tog det længere tid end beregnet, før vi havde dannet os et overblik og dermed kom i gang. Arbejdets omfang blev ikke gjort mindre af at gruppen blev reduceret til 4 personer.
Under implementeringen af kommunikationsdelen, har det vist sig at nogle af de forventninger, vi har haft, til terminalens opførsel, under designdelen, ikke er blevet indfriet. Det har betydet at vi har været nødsaget til at ændre mindre dele af vores design, da det har vist ikke længere at være hensigtsmæssigt. Der er dog ikke ændret i det overordnede design.
Det har under implementering af databasedelen vist sig, at man med fordel kunne sikre funktioner som modtager tal, mod at modtage bogstaver.
Desuden har det vist sig, at det er muligt at optimere koden til genbrug ved at anvende generelle funktioner.
Under modultest har vi ikke lavet en udtømmende test af alle funktioner, da det vil være meget omfangsrigt og meget tidskrævende. Derimod har vi testet funktonerne med de inputs vi synes er relevante.
Vi har i kravspecifikationen vurderet vigtigheden af 5 kvalitetsfaktorer for vores software. Vi har under test af softwaren endnu ikke oplevet at vores software er gået ned, og vi mener derfor vi kan stå inde for pålideligheden som vi har beskrevet.
Vores software er simpelt og struktureret opbygget, desuden er der under design lavet en oversigt over hvilke funktioner der løser et givet problem. Derfor er det hurtigt at indkredse fejlen og vedligeholdelsesvenligheden er derfor god.
Meget af softwaren er skrevet så det er nemt at udvide til flere terminaler, så omkostningerne ved en udvidelse vil være små. Produktet kan umiddelbart uden yderligere omkostninger udvides til mange flere brugere. Brugergrænsefladen kan nemt skiftes ud, men designet af en ny grænseflade vil muligvis være tidskrævende, afhængig af omfanget.
Brugervenligheden for terminalen er god, da der er vejledende tekst i displayet under hele forløbet, og en udførlig brugermanual. Brugervenligheden for database administrationen er begrænset men kan også udvides med en ny brugergrænseflade.
Da softwaren er godt designet kan meget af koden genbruges ved udvidelser.
Vi har i vores software indlagt checksumsberegning så integriteten under overførsel mellem terminal og pc sker fejlfrit.
Testkravene i accepttesten er alle blevet testet og godkendt. Vi mener derfor vi leverer det vi er blevet enige med kunden om, og at vores softwareløsning er den bedste Trucker Terminal System løsning til dato.
__________________________
Alex Hede
__________________________
Jeppe Hasager
__________________________
Jesper Johansen
__________________________
Søren S Munk